Musik Billetter 2022


Lør 15 Jan, 2022, kl.20

Loveless Blue Jazz Quintet

Lør 15 Jan, 2022, kl.20

Bandet rummer nogle af dansk musiks mest kompetente og alsidige musikere. Repertoiret er kendte og mindre kendte Jazz-Standards,  fortolket med en umiskendelig blå tone og en energi, der afspejler musikernes baggrund.                                                                                                        

Det er jazzstandarder fra the great American songbook som ”Georgia on my mind”, ”Summertime”, ”Willow weep for me” og ”God bless the child”. 

Det nok ikke helt forkert at antage, at Loveless Blue Jazz Quintet vil finde ind til jazzens blå sjæl.

 

 

Billetter

Fre 29 Jan, 2022, kl.20

Per Chr. Frost & Band

Fre 29 Jan, 2022, kl.20

Koncertaften med én af Danmarks mest kendte og anerkendte musikere og hans forrygende band.

Efter nogle yderst succesfulde festivalsæsoner med Per Chr. Frost som henholdsvis kapelmester og guitarist for GNAGS og derudover også indspilningen af et spritnyt GNAGS album  - er det igen blevet tid til en turné i eget navn for én af Danmarks mest kendte og anerkendte musikere og hans forrygende band.

Med 7 solo albums i bagagen sætter Frost og hans musikere spilleglæden i højsædet. De er garanter for sublimt samspil og fængende musikalsk mangfoldighed i krydsfeltet mellem R&B, rock, funk, singer/songwriter, reggae, blues, jazz og en lejlighedsvis afstikker til GNAGS’ repertoiret. 

 

 

Billetter

Fre. 4. feb, kl. 21

Rage Again

Fre. 4. feb, kl. 21

Heftig energi kanaliseret ud gennem de bedste numre fra Rage Against The Machine. Rage Again præsenterer landets mest skarpladte Rige Against The Machine cover-up!  De fire guilty parties eksekverer ikke blot musikken og vokalen med militærisk præcision, men kanaliserer det oprindelige raseri
– et raseri, der har fostret klassikere som Bomtrack, Bulls On Parade og Killing In The Name.

 

Billetter

Fre. 11. feb, kl. 20.00.

HP Lange Big Gumbo

Fredag 11. februar, kl. 20.00.

Fantastisk svampet, sumpet, hjemmestrikket og velspillet musik med rødderne solidt plantet i den amerikanske musiktradition. Mississippi og Deltaet kalder!

Det er umiskendeligt blues, men tilsat cajun og mountain music, fiddle og banjo i tilpassede mængder. Svedig roots & akustisk blues fra øverste hylde, meget autentisk.

 

Billetter

Fredag 18. feb, kl. 20

Maraboto

Fredag 18. feb, kl. 20

Maraboto er en musikalsk rejse, som afspejler især Mexico og dets diversitet gennem Julián Marabotos sange, men det er også historien om musikken, der er skrevet af en mexicaner, som har efterladt alt for at forfølge sin drøm i et andet land.                                                    Aftenens Supergruppen består af nogle af de fineste Skandinaviske latin-musikere med hjerter fyldt med vidt forskellige latinamerikanske rytmer.

Maraboto synger til livet. Livsbekræftende og forløsende. Meget dansevenligt.

 


 

Billetter

Fredag 4. marts, kl. 20

Nello & The Helping Hand Blues Band

Fredag 4. marts, kl. 20

Folk har gennem årene ofte spurgt Nello, om han ikke skulle synge noget mere selv men der har aldrig helt været tiden og lejligheden til det.

Men nu skal det være og i en moden alder han ud som eneste sanger og frontfigur for eget blues-band. Netop fordi han her har det mest fantastiske hold bag sig! 

Ronni Boysen, guitar – Kjeld Lauritsen, orgel og Mads D. Andersen trommer!

Og de glæder sig til at trykke den af, og lave en fed aften med publikum og hinanden


 

 

Billetter

Fre18. marts, kl. 20

Chris Grey & The BlueSpand                        

Fredag18. marts, kl. 20

Det er gennem- musikalsk og svingende - Feel The Grove, Funk, Soul og Rock. Opskriften er simpel! Man tager en stor Spand (gerne blå). Fylder den med lige dele funk, soul og rock. Rører inderligt rundt i den med et tight og fast hånd, drysser med lidt blues og topper af med et glimt i øjet. Bages i et varmt øvelokale ved cirka 20 grader (celsius) i 7 år, og så har du: Chris Grey & The BlueSpand.

Hos Tante Olga glæder vi os til endnu et gensyn med Chris&Co.

 

Billetter

Fre 29. apr, kl. 20

Stine Vega

Fre 29. apr, kl. 20

Stine er igen tilbage hos Tante Olga og Randers med et hold supermusikere. De skaber et dynamisk, drømmende og cinematisk lydunivers, som leder tankerne hen på store vidder og en stærk americana tradition ala Neil Young og Tom Waits.

Stine Vega formår samtidig at ramme hovedet på sømmet med sine ærlige og sårbare tekster

 

Billetter

Tors 5. maj, kl. 20

Shades Of Blue

Tors 5. maj, kl. 20

Stålsat, elegant og overlegen Chicago Blues, spillet med musikalsk overskud af uanede højder.

Shades of Blue’s helt særlige nerve og autenticitet er mere end intakt her tre årtier efter, at bandet spillede sin første koncert.

Hos Tante Olga kan vi til stadighed glæde os over de mange gange Shades Of Blue har gæstet Tante Olga gennem de sidste 30 år – det har været rigtig godt hver gang.

 

Billetter